Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Offentligt ejet lodsvirksomhed kom gennem 2023 med stigende omsætning og flere lodsede sømil

Tirsdag 30. april 2024 kl: 13:20
Af: Redaktionen

Offentligt ejet lodsvirksomhed kom gennem 2023 med stigende omsætning og flere lodsede sømil

DanPilot, der er en selvstændig offentlig virksomhed, der er ejet 100 procent af den danske stat og udfører lodsopgaver i de danske farvande, har offentliggjort årsrapporten for 2023. Ifølge årsrapporten har DanPilot øget nettoomsætningen og leveret et overskud på 3,1 millioner kroner i et år, hvor omkostningerne steg procentvis mere end nettoomsætningen. Virksomhedens soliditetsgrad var ved udgangen af 2023 på 51,4 procent mod 51,9 procent året før

I løbet af 2023 har DanPilot, som mange andre virksomheder, navigeret gennem et komplekst miljø præget af blandt andet vedvarende krig, handelsrestriktioner og geopolitiske spændinger, der har påvirket forsyningslinierne på havene. Det har blandt andet resulteret i, at de lodsede skibe har tilbagelagt længere distancer med lods ombord, hvilket har haft indvirkning på DanPilots operationer og omkostninger. På trods af udfordringerne har DanPilot's tiltag for at styrke virksomhedens kundefokus og fortsat styrke konkurrenceevnen bidraget til en omsætningsfremgang til knap 544 millioner samt et resultat på 3,1 millioner kroner efter skat.


Resultatet for 2023 repræsenterer et forventet fald fra det ekstraordinære år 2022, ligesom den fortsat øgede efterspørgsel har været forbundet med betydelige ekstraudgifter for at imødekomme rederiernes behov. DanPilot reducerede i begyndelsen af 2023 priserne på transitlodsninger med 3 procent, mens priserne i regionalsegmentet blev justeret i tråd med de reelle omkostninger.


- 2023 har budt skiftende markedsdynamikker med en deraf naturlig påvirkning af operationen. Hele organisationen fastholder ambitionen omkring sejladssikkerhed som det primære fokus. Resultaterne er et vidnesbyrd om vores medarbejderes ekspertise og dedikation til at yde service af højeste kvalitet under alle forhold, siger administrerende direktør i DanPilot, Erik Merkes Nielsen, i en kommentar til årsrapporten.


Fremtidssikring og fremtidsudsigter
Ledelsen hos DanPilot peger på, at innovation og digitalisering har været et centralt tema i 2023. DanPilot har styrket tiltagene omkring igangværende innovationsprojekter, der forventes at munde ud i mere bæredygtige driftsmetoder og teknologier, såsom fjernlodsning og droneassisteret lodsning.


DanPilot har også investeret markant i fremtiden gennem rekrutteringen af yderligere 44 nye lodser og lodsaspiranter gennem de seneste to år. Initiativerne skal sikre, at lodsvirksomheden fortsat er rustet til at håndtere fremtidens efterspørgsel samt udbygge de faglige kompetencer, der kræves for at løfte forsyningspligten og værne om sejladssikkerheden.


Når DanPilot's ledelse ser fremad, er udsigterne for 2024 fortsat præget af stor usikkerhed på grund af de vedvarende geopolitiske spændinger, og DanPilot er opmærksom på behovet for løbende at tilpasse virksomheden. 


Årets koncernresultat for 2024 forventes at lande på mellem en og fire millioner kroner, og DanPilot kommer blandt andet til at fortsætte arbejdet omkring digitalisering og remote piloting, sådan at DanPilot fortsat kan levere den højeste sejladssikkerhed til konkurrencedygtige priser.


- Vi vil fortsætte med at investere i fremtiden og styrke fundamentet omkring sikkerhed og stabilitet, i tæt dialog med vores kunder, siger Erik Merkes Nielsen.


Nøgletal fra DanPilots årsrapport 2023:
  • Nettoomsætningen: 543,6 millioner kroner i 2023, hvilket var en stigning på 7 procent sammenlignet med 2022
  • Omsætningen for 2023 fordelte sig med 67 procent i transitsegmentet, 28 procent i havnesegmentet og 5 procent i servicesegmentet
  • Omkostningerne eksklusive afskrivninger og finansiering lå i 2023 på 526 millioner kroner mod 471,3 millioner kroner i 2022. Det svarer til en stigning på 12 procent
  • Egenkapitalen i koncernen udgjorde ved udgangen af 2023 samlet 155,9 millioner kroner, hvilket var en stigning på 0,6 procent i forhold til 2022
  • Soliditetsgraden lå på 51,4 procent mod 51,9 i 2022.
  • Årets resultat lå på 3,1 millioner kroner efter skat

Om DanPilot: 
  • DanPilot er en selvstændig offentlig virksomhed, der er ejet 100 procent af den danske stat
  • Lodseriet skaber sikkerhed til søs og i havne i hele Danmark
  • DanPilot lodser skibe, der sejler transit mellem Skagen og Gedser/Allinge gennem Storebælt og Øresund og skibe, der skal ind og ud af danske havne
  • DanPilot har 16 lodsstationer i Danmark og yderligere fem bådpladser
  • I alt har DanPilot omkring 400 medarbejdere, heraf ca. 200 lodser og ca. 115 bådførere
  • DanPilot har hovedkvarter i Svendborg




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Svensk Øresunds-havn får ny containerforbindelse
- Færgerederi får ny forperson for sit tilsynsråd
- Rederikoncern har sat én milliard euro af til batteri-elektriske færger
- Rederikoncern vil indsætte batteri-elektriske færger over Den Engelske Kanal
- Rederikoncern fragtede mere gods og flere passagerer i april
- Tiderne skifter - maskiner i Limfjordshavn skifter til el
- En tredie færge over Øresund sejler mod en elektrisk fremtid
- Sønderjysk havn med mange meter vanddybde fremlægger rekordregnskab
- Areal på haven i Aarhus bliver midlertidigt militært område
- Godstog kørte med trailere fra terminal i Hirtshals
- Færgerederi får ny ny direktion
- Skib lastet med træ-, plastik- og metalaffald brød i brand i Køge Havn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst